"Verden er tryggere og mere retfærdig, når Europa og USA står sammen,' siger Barack Obama, præsident, USA.
Sådan sagde USA's præsident, Barack Obama, onsdag fra talerstolen i Bruxelles ved et pressemøde i Det Europæiske Råd.
'Hvis nogen af de russiske ledere troede, at verden ville være ligeglad med deres handlinger i Ukraine, eller at de ville kunne skabe splid mellem EU og USA, så har de taget helt fejl,' siger Barack Obama, præsident, USA.
Flere økonomiske sanktioner mod Rusland kan komme på tale, hvis russerne fortsætter den nuværende kurs.
'Der er stadig en vej for Rusland til at samarbejde med Ukraine og det internationale fællesskab for at nedtrappe situationen på diplomatisk vis. Det er den eneste måde, konflikten kan løses på. Hvis Rusland fortsætter den nuværende kurs, så vil isolationen blive værre. Sanktionerne vil blive flere, og der vil være konsekvenser for den russiske økonomi,' siger Barack Obama, præsident, USA.