Føler du retfærdighed på jobbet?
Ny undersøgelse viser hvilke job, medarbejderne oplever mest uretfærdighed i, skriver Finans.dk.
Det nationale Forskningsinstitut for Arbejdsmiljø, NFA, har lavet en undersøgelse blandt 27.000 beskæftigede danskere.
Politibetjente føler mest uretfærdighed
Medarbejderne er blevet spurgt om, hvor ofte de bliver hørt i forbindelse med beslutninger, der påvirker dem, og hvor ofte de mener, at alle medarbejdere bliver behandlet retfærdigt, skriver Finans.dk.
Resultatet af undersøgelsen konkluderer, at især betjente, servicemedarbejdere i passagerbranchen og ansatte i Skat oplever uretfærdighed i jobbet. De scorer henholdsvis første-, anden- og tredjepladsen på listen over de mest uretfærdige job.
Buschauffører, taxachauffører og loko-førere deler en sjetteplads på listen.
Se hele listen her:
1. Politi- og fængselsbetjente
2. Passagerservicemedarbejdere
3. Told- og skattemedarbejdere
4. Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere
5. Præcisionshåndværkere
6. Bus- og taxachauffører, lokofører ol.
7. Journalister
8. It-teknikere
9. Maskinførere
10. Montører
Kilde: Finans.dk