Døjer du med migræne, så kan dette apparat måske hjælpe dig af med den i fremtiden.
Miriam Heyburn har lidt af migræneanfald, siden hun var barn. Men med behandlingen, som kaldes transcranial magnetic stimulation, forkortet TMS, kan hun nu gå i op til ti dage ad gangen uden at mærke noget til migrænen.
'Det har gjort en stor forskel at vide, at der er noget derude, som ikke er en tablet. Det er det vigtigste. Og at den virkelig virker. Jeg har prøvet alt fra akupunktur til hypnose, som jeg har selv har betalt for. Og det her er det eneste, der har virket for mig,” siger Miriam Heyburn.
Behandlingen består i, at patienten holder instrumentet mod hovedet og ved at trykke på en knap sender korte, magnetiske impulser igennem kraniet.
Impulserne påvirker angiveligt hjernen, og afhjælper migrænen.
Storbritanniens sundhedsinstitut, NICE, som vurderer sikkerhed og egnethed for nye behandlingsmetoder, siger, at TMS-instrumentet kan anbefales visse patienter.
Og i fonden, The Migraine Trust, mener de også, at maskinen - i hvert fald for nogle - kan gøre en forskel.
'Grunden til at den gør en stor forskel er, at der ikke er medikamenter involveret, så der er ingen bivirkninger. Hvis det ikke virker, kan man altid aflevere instrumentet tilbage. For det vil ikke virke for alle, men det vil virke for en del,' siger Wendy Thomas, direktør, The Migraine Trust.