Se fremtidens superbiler på messe i Kina
En af verdens allerstørste bilmesser er netop nu i gang i Kina. Og der er nye biler fra blandt andre Ferrari, BMW og Mercedes.
Nyhedsbureauet Newspaq
Idag er en af verdens største bilmesser åbnet i Beijing i Kina. Omkring 700.000 mennesker vil i løbet af de næste fire dage lægge vejen forbi messen, der med sine 200.000 kvadratmeter næsten er dobbelt så stort som Fields. Der er over 1000 kvindelige modeller til stede, der præsenterer nye biler fra blandt andet Ferrari, BMW, Mercedes, Rolls Royce og Toyota. Mange af dem er såkaldte konceptbiler, der ikke skal i produktion foreløbigt.