Se Fogh skælde og smælde på Ukraine

Henter afspiller ...
/ritzau/

NATO generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, er ekstremt bekymret

Anders Fogh Rasmussen var klar i spyttet, da han torsdag udtalte sig om situationen i Ukraine.

'Det er en skændsel, det vi ser i Ukraine, og jeg er ekstremt bekymret for situationen, og for hvordan den udvikler sig. Jeg opfordrer alle involverede parter til at stoppe blodsudgydelserne og volden omgående og indgå en konstruktiv dialog. Selvfølgelig har regeringen et særligt ansvar for ikke at anvende overdreven magt, og jeg opfordrer det ukrainske militær til at forholde sig neutralt og ikke blande sig i denne konflikt,' siger Anders Fogh Rasmussen, generalsekretær i NATO.

Den danske NATO generalsekretær advarer om, at situationen kan få indflydelse på Ukraines forhold til NATO. 

'NATO har et partnerskab med Ukraine, og det partnerskab er baseret på visse principper, blandt andet er det et fundamentalt princip, at militæret ikke vender sig mod sit eget folk. Så hvis det skulle ske, ville det have en særdeles skadelig effekt på forholdet mellem NATO og de ukrainske myndigheder,' siger Anders Fogh Rasmussen, generalsekretær i NATO.