Se de vilde billeder: Jobcenter oversvømmet

Jobhuset i Aalborg Kommune er blevet oversvømmet på grund af et sprængt vandrør. Alle samtaler er aflyst på ubestemt tid.
Alle seks etager er blevet oversvømmet på kommunens jobhus.
Alle seks etager er blevet oversvømmet på kommunens jobhus. Foto: Pressefoto/Aalborg Kommune

Opdateret kl.13.30 med billeder fra jobcenteret.

De sidste par dages frost har været for hård for rørene i Aalborg kommunes jobhus. Et frostsprængt rør har i nat betydet, at alle bygningens seks etager er blevet oversvømmet.

Så det var noget af et dramatisk syn, som aalborgenserne vågnede op til.

Foto: Henning Bagger/Scanpix Ritzau

Jobhuset er en del af Aalborg kommunes jobcenter og hjælper alle kommunens jobparate, ledige borgere med at finde et nyt job. 

Aalborg kommune oplyser til Avisen.dk, at alle samtaler på jobhuset som minimum er aflyst i dag og i morgen. Alle borgere, der skulle have været til møde, bliver i disse timer ringet op og nye aftaler bliver sat i stand.

Hvis borgerne alligevel mødte op, afslørede lange istapper over alt på bygningen, at ikke alt er som det plejede. Her ses en tilfrosset førstehjælpskasse.

Foto: Henning Bagger/Scanpix Ritzau

Ifølge P4 Nordjylland er der tale om flere hundrede samtaler.

Aalborg Kommune meddeler, at man via bygningens ejer forsøger at finde egnede lokaler til genhusning af jobhuset, så opgaverne kan genoptages som normalt.

Først skal jobhuset dog igennem en gennemgribende rengøring, som følgende billeder tydeligt viser:

Foto: Henning Bagger/Scanpix Ritzau

 

Opdateres: Avisen.dk forsøger at komme i kontakt med lederen af Jobhuset.

 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.