Se de brasilianske fans i ny VM-skuffelse

Sport
Henter afspiller ...
/ritzau/

Det lykkedes hverken at vinde bronze eller at genvinde lidt af glæden efter det ekstreme 7-1-nederlag i semifinalen.

De hårdt prøvede brasilianske fodboldfans havde håbet på genoprejsning i form af en VM-bronzemedalje lørdag, da de mødte Holland i kampen om tredjepladsen.

Men det smertefulde 7-1 nederlag mod Tyskland i semifinalen blev blot afløst af endnu en stor skuffelse for værterne, der endnu en gang måtte indse, at deres landshold ikke levede op til forventningerne på hjemmebane.

Holland sejrede sikkert med 3-0 og snuppede bronzen foran millioner af skuffede brasilianere.

'Det er er meget trist øjeblik, for jeg ventede mig så meget mere spillerne, men de skuffede os meget. Brasiliansk fodbold burde ikke kaste så meget skam over os. Spillerne gjorde intet. Det så ud til, at de ikke elsker deres land,' udtalte Rosa Izalda, brasiliansk fan.

'Håbet er det sidste, der dør. Så vi ønskede at se Brasilien vinde, også selv om det var en tredjeplads. Efter 7-1-nederlaget håbede vi at vinde bare 1-0. Men det gjorde vi ikke, så lad os komme videre og håbe, at brasiliansk fodbold ændrer sig fra idag,' sagde Marcio Machado, brasiliansk fan.

De brasilianske fans kan få endnu mere at ærgre sig over søndag aften, hvis deres naboer og ærkerivaler Argentina vinder i finalen over Tyskland. Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup Sørensen