Costa Concordia afsluttede sin allersidste rejse søndag, da det store vrag endelig blev trukket helt i havn i den italienske by Genoa, hvor hun skal hugges til skrot.
Det tog lidt over syv timer at få det store skib helt ind i Genoas havn, efter en rejse på fire dage fra den italienske ø Giglio, hvor skibet havde ligget i to et halvt år.
Den lange tur forløb ifølge de ansvarlige uden problemer, selv om der forinden havde været store bekymringer om, hvorvidt skibet ville knække sammen under transporten eller lække giftige brændstoffer ud i Middelhavet.
Hævningsarbejdet af skibet begyndte sidste år, og søndag blev der altså sat punktum i en af verdenshistoriens største bjærgningsaktioner, da det store skib kom helt i havn.
32 mennesker mistede livet, da Costa Concordia kæntrede i januar 2012. Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup Sørensen