Løb 120 meter og vind gavekort på op til 35.000 kroner. Det lyder ikke kun som en overkommelig udfordring, mens også yderst attraktivt.
Men når det lyder for godt til at det kan være sandt, så skal man som altid tage de kritiske briller på.
Sådan er det nemlig også, når "City Vejle Brudeløb" afvikles i Vejles gågade.
Du skal kunne dokumentere, at du skal giftes i år, og så kan du ikke stille op alene. Du skal have din kommende livsledsager med.
Præmierne er så store, at de trækker håbefulde par til fra hele landet. Vinderne er det par der kommer først over stregen, men så skal gommen - iført jakkesæt - også tilbagelægge de 120 meter med bruden - iført brudekjole - på ryggen. Og det kan godt være svært, som det kan ses i ovenstående video.
Se flere videoer på Localeyes.dk