Det er svært at nå at tælle dem alle sammen, men ifølge arrangørerne er tallet 23.000 dukker, der hver dag bliver opstillet og fjernet igen rundt om i den japanske by Katsuura.
Dukke-festivalen tiltrækker op mod 300.000 gæster i løbet af de to uger, festlighederne står på, hvilket giver travlhed i en by, der normalt kun har 20.000 indbyggere.
De fleste af dukkerne er doneret af folk, der ikke længere bruger dem, og traditionen er mange hundrede år gammel. Tidligere tog kvinder dukkerne med i den nærliggende flod, som et symbol på at dårligdom og uheld skulle vaskes bort.
Frivillige hjælper med at sætte alle dukkerne op klokken 8 hver morgen, for så at fjerne dem igen præcis klokken 19 hver aften i løbet af festivalen.