Rikke Jensen kan ikke gå uden rollator eller krykker, fordi hun lider af sclerose.
Hun bor i Løgstør i Nordjylland og kører jævnligt til kontrol på Aalborg Universitetshospital, hvor Avisen.dk har afsløret alvorlige problemer med det psykiske arbejdsmiljø.
Sygeplejerskerne, der tager akuttelefonen er så stressede, at de bryder sammen, og en er sågar besvimet på job.
Selvom Rikke Jensens sygdom er så fremskreden, at hun så småt har taget hul på at bruge den kørestol, hun har parkeret i garagen, har hun ikke ondt af sig selv.
Men hun synes, at det er synd for de læger og sygeplejersker, som hun møder på sygehuset i Aalborg.
- De siger selv, at de er for få. Jeg fik på et tidspunkt at vide, at jeg jo bare kunne vælge et andet sygehus via det frie sygehusvalg, fordi der ikke er neurologer nok i Aalborg. Jeg måtte selv læse i min journal på nettet, at min sygdom nu er fremskreden, forklarer Rikke Jensen, der er mor til to.
- Der var åbenbart ingen, der havde tid til at give mig den information ansigt til ansigt, uddyber hun.
"Jeg føler mig som en si"
Rikke Jensen er 45 og tidligere fleksjobber. Hun kan ikke arbejde længere, fordi hendes sygdom dræner hende for kræfter.
Som sclerose-patient er hun langt fra pivet. Hun er vant til at give sig selv indsprøjtninger, men nu kan hendes krop ikke mere. Hun har ømme buler flere steder på kroppen, fordi hun har givet sig selv medicin i mange år.
- Jeg føler mig som en si, siger Rikke Jensen.
Hun vil gerne have tabletter, men det mener hendes nuværende sygehuslæge ikke hun skal have.
- Han er ung og sympatisk, men jeg har haft så mange læger efterhånden, at jeg ikke orker mere. Jeg har også haft en udenlandsk læge, men vi kunne simpelthen ikke forstå hinanden, siger Rikke Jensen.
Når hun er til kontrol, mærker hun tydeligt travlheden på afdelingen.
- Det er næsten altid en ny læge eller sygeplejerske. Det er frustrerende for mig, fordi jeg hver gang skal forklare alting forfra. Det er også utrygt, fordi det næsten altid er en fremmed, jeg står overfor, siger sclerose-patienten.
En sur og frustreret mor
Rikke Jensens frustration er sommetider gået ud over børnene. Hun har to døtre på syv og 17.
- Jeg er begyndt at gå til psykolog, fordi det ikke nytter noget, at mor så tit er sur. Jeg er ked af, at det sommetider er dem, der har lidt under, at jeg er frustreret på grund af sundhedsvæsnet og sclerosen, siger hun.
Selvom hendes sygdom bare bliver værre og værre, så vil Rikke Jensen gerne tilbage i et fleksjob. Hun vil også gerne have en bedre behandling på sygehuset, men hun frygter, at udsigten er dyster.
- Det virker til, at der ikke er prestige i at være neurolog. Afdelingen lader i hvert fald til at ansætte revl og krat. Det er ikke rart for patienterne, men heller ikke for de ansatte, siger hun.
Ledende overlæge: Det er jeg ked af
Ole Fedders er neurokirurg og for tiden ledende overlæge på neurologisk afdeling på Aalborg Universitetshospital. Han forklarer Rikke Jensens historie med en lokal mangel på neurologer.
- Jeg tror, at den udskiftning i lægestaben, som Rikke har været vidne til, vil være fortid inden længe. Vi er gået fra groft sagt ingen læger til knap tre faste læger. Der har med andre ord været en linje i behandlingen, men ikke i bemandingen, siger den konstituerede leder.
Han beklager, at det er gået så skævt i Rikke Jensens tilfælde.
- Jeg er ked af at høre, at Rikke har følt sig utryg. Jeg kan ikke tage utrygheden fra hende, men hun er velkommen til at kontakte mig. Hvis det havde været min egen familie, så tror jeg også, at jeg havde været utilfreds, siger Ole Fedders.
Sygeplejerskerne, der tager akuttelefonen på Aalborg Universitetshospital, er så stressede, at de bryder sammen og besvimer på vagten.