Kvinder over hele Schweiz har fredag planlagt at demonstrere for ligeløn, for mere tid og for mere respekt. Det sker næsten tre årtier efter den første store demonstration i landet for ligestilling.
Ved den første store demonstration i 1991 gik næsten en halv million kvinder på gaden.
Schweiziske kvinders langvarige kamp for at få accelereret bestræbelserne på at skabe ligestilling i landet sker på en baggrund, hvor kvinder først fik stemmeret i 1971.
Under strejken i 1991 var der endnu ingen kvinder i landets regering, og der var ikke gennemført en lovgivning om barselsorlov til mødre.
Kantonen Appenzell, som var den sidste, der nægtede kvinderne stemmeret, var netop blevet beordret til at ændre politik af landets højesteret.
Blandt de mange demonstrationer og aktioner, som er planlagt fredag, er der fløjtekoncerter, barnevognsmarcher, forlængede frokostpauser og gigantiske udflugter efterfulgt af store demonstrationer fredag aften ved regeringskontorerne i Bern.
Fagforeninger, kvindegrupper og menneskerettighedsgrupper er med til at organisere begivenhederne i et hav af lilla - farven, som er blevet symbolet på solidaritet med sagen.
Men i et land, hvor aktioner af denne art er en sjældenhed, hersker der stor usikkerhed om deltagelsen.
Schweiziske kvinder tjener gennemsnitligt stadig 20 procent mindre end mænd. Der er stadig en kløft på otte procent i lønforskel mellem mænd og kvinder, der har samme kvalifikationer, viser tal fra den nationale statistik.
En ny generation af kvinder, som blandt andet er inspireret af den globale MeToo-bevægelse, er begyndt at reagere hurtigt og konsekvent på sexchikane, kønsdiskrimination og ulighed i forbindelse med løn.
- Målet med aktionerne er at blokere landet med et feministisk angreb, et kvindeangreb, siger aktivisten Marie Metrailler.
I 1991 demonstrerede omkring 500.000 kvinder, hvilket er mange i et land, som på det tidspunkt havde færre end 3,5 millioner kvindelige indbyggere.
Fremmødet var særligt højt, når det tages i betragtning, at strejker og aktioner har været ekstremt sjældne i Schweiz, siden arbejdsgivere og fagforeninger i 1937 underskrev en traktat om "Fred på Arbejdspladserne".
Den fastslår, at forandringer skal ske gennem forhandlinger - ikke gennem strejker.
/ritzau/AFP
/ritzau/AFP