Den norske sangerinde Sissel Kyrkjebø har sat sin luksusvilla i Charlottenlund til salg. Dermed ser det ud til, at den 43-årige sangerinde har tænkt sig at bo permanent i Oslo, skriver Boliga Kendte.
Kyrkjebø har to børn sammen med den danske entertainer og musiker Eddie Skoller og har derfor pendlet frem og tilbage mellem Norge og Danmark i over 20 år. Parret blev skilt fra hinanden i 2004.
Nu sælger Kyrkjebø den 234 kvadratmeter store villa i tre etager, der blandt andet har opholdsstue med pejs og et jacuzzi i badeværelset.
Se sangfuglens luksusvilla her.
Sissel Kyrkjebø er tidligere blevet vurderet til at have tjent mellem 75-100 millioner norske kroner i løbet af sin karriere, skriver Boliga Kendte. Hvis det lykkes sangerinden at sælge villaen til 9,5 millioner, vil hun tjene yderligere 3,3 millioner kroner, eftersom hun købte villaen for 6,2 millioner kroner tilbage i 2004.
Kilde: Boliga Kendte