Politifolk fra Vestsjællands Politi har i de seneste uger stemt dørklokker i nærheden af Borup og den sø, hvor liget af Emilie Meng blev fundet i december 2016.
Her har de bedt mandlige borgere om at aflevere dna-prøver i forsøget på at finde frem til drabsmanden.
Det skriver det sjællandske medie sn.dk, der har fået dna-indsamlingen bekræftet af fungerende politidirektør for Sydsjællands- og Lollands-Falsters Politi, Lars Harvest.
- Det er rigtigt, at vi er i området og har været det i nogle dage og efterforsker sagen fortsat. Som et led i den efterforskning tager vi også dna i ny og næ. Så det kan jeg bekræfte, siger Lars Harvest til sn.dk.
Om politiet blandt de indsamlede dna-prøver har fundet noget, der har forbindelse til drabet på Emilie Meng, vil politidirektøren dog ikke fortælle.
Forsvandt for fire år siden
Ifølge sn.dk er det mandlige borgere, der bor i nærheden af Regnemarksbakke i Borup, som er blevet bedt om at aflevere prøver.
Det var i dette område, at liget af den 17-årige Emilie Meng blev fundet 24. december 2016 - et halvt år efter forsvandt fra området ved Korsør Station efter en tur i byen med sine venner.
Ifølge sn.dk har flere borgere i byen udvist bekymring for de uanmeldte besøg - og flere har angiveligt sået tvivl om. hvorvidt det nu også var det rigtige politi, der ringede på døren.
Men politidirektør Lars Harvest bekræfter over for mediet, at dna-indsamlingen er god nok.
Det er rigtigt, at vi er i området og har været det i nogle dage og efterforsker sagen fortsat. Som et led i den efterforskningen tager vi også dna i ny og næ. Så det kan jeg bekræfte, siger Lars Harvest, der understreger at folk kan være helt trygge.