Den nye EU-traktat, der træder i kraft i halvandet år, sender Danmark uden for døren på en række vigtige områder. Fremover bliver vi udelukket for at deltage i samarbejde om at bekæmpe terror, kvindehandel og narkotika, og vi ryger formentlig også ud af det europæiske politisamarbejde, Europol.
Det er de 14 år gamle EU-forbehold, der nu får de voldsomme konsekvenser, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. For i den nye traktat går det retslige samarbejde fra at være et såkaldt mellemstatsligt samarbejde til at være et såkaldt overstatsligt samarbejde. Oversat til jævn dansk betyder det, at der fremover vil være andre, der kan bestemme over Danmark på det retslige område - og det tillader de danske forbehold ikke.
Eneste vej ud af problemerne synes at være en folkeafstemning, der enten skal fjerne forbeholdet eller ændre forbeholdet, som Danmark kan bestemme sig fra sag til sag, hvorvidt vi ønsker at samarbejde med de øvrige EU-lande i en given sag. Et sådant forbehold har både Storbritanien og Irland eksempelvis.
- Nu skal vi først finde ud af, om vi skal have en folkeafstemning om EU-traktaten. Hvis det sker, vil der gå et ekstra langt stykke tid, før der kan tages fat om afstemninger om forbehold, alene af den grund at man ikke komme rendende og beder folk om at tage stilling hver dag, siger Venstres EU-ordfører Charlotte Antonsen til Jyllands-Posten.
Den danske regering har lovet SF i forbindelse nogle EU-forhandlinger i 2004, at de danske forbehold ikke kan sendes til folkeafstemning sammen med en afstemning om en EU-traktat.
De danske EU-forbehold blev vedtaget efter nej et til Maastricht-traktaten den 2. juni 1992. Den 18. maj året efter stemte danskerne ja til den såkaldte Edinburgh-aftale med de indbyggede fire forbehold.
Det fik især de autonome på Nørrebro til at gå amok, og de værste kampe mellem civile og politiet i fredstid brød ud på Nørrebro. Til sidst måtte politiet trække pistoler og skød de famøse 113 skyd mod mængden.
De danske EU-forbehold er:
Danmark deltager ikke i den fælles valuta, euroen. 53 procent stemte nej igen ved en folkeafstemning i 2000.
Danmark deltager ikke i militære aktioner og militært samarbejde i EU
Danmark deltager ikke i store dele af de retslige samarbejde.