Der er ikke mange frække polterabends lige nu, men mens stripperne må blive hjemme og beholde tøjet på, så er der i den grad gang i det frække foran skærmene.
Pornostjernen Denice Klarskov står blandt andet bag DK Webcam, hvor brugerne kan nyde erotik og amatør-porno live.
– Vi oplever lige nu en stigning på godt 20 procent. Både antallet af nye brugere og trafikken er steget deromkring. Og selv de tidspunkter, hvor vi ikke tidligere plejede at have trafik, er nu kommet med. Det er rigtig dejligt, fortæller Denice til avisen.dk
Og lige nu leder DK Webcam efter mange flere nye, ledige hænder, om man så må sige.
– Jeg har lige været med i TV2s ”Mor laver porno”. Det har sikkert betydet lidt, men den høje trafik skyldes helt sikkert, at folk nu har så meget tid derhjemme, forklarer hun.
Denice er også i fuld gang med etableringen af en cocktailbar i Næstved, men den side af forretningen er selvfølgelig skubbet af omstændighederne.
Stripperne må blive hjenme
Uden for nettet har erotikken nemlig mere trænge kår. De populære Erotic Messer, der til april skulle være afholdt i både Valby og Fredericia, er udsat til efteråret. ”Af hensyn til både gæsters og udstilleres sikkerhed”, som en af mændene bag, Dennis Fuller, forklarer det til avisen.dk.
Strip skal i det hele taget nydes på skærmen lige nu, som også bureauet Charlotte Schou Strip & Event tydeligt har fået at føle.
Bureauets leder er den tidligere deltager i ”Robinson Ekspeditionen”, Charlotte Schou, som hurtigt oplevede dalende efterspørgsel og siden aflysninger af bookninger i stor stil. Og i dag tog chefen så den endelige beslutning.
– Med baggrund i myndighedernes seneste udmeldinger, har vi besluttet ikke at sende artister ud i foreløbig af resten af marts. Heller ikke til selskaber under 10 personer, fortæller Charlotte og understreger, at firmaet glæder sig til snarest at kunne underholde igen.
Frækt, frækt, frækt
På pornosiden elvirafriis.dk er der gang i sagerne. Siden er normalt en betalingsside, men under lukningen af store dele af Danmark, forkæler bagkvinden sine fans med en gratis film hver dag.
– Måske er det også derfor, men i hvert fald er vores trafik steget med 25 procent, fortæller Elvira Friis.
På lageret i Slangerup har Peter Andreasen også forrygende travlt. Selv om hans loversdeal.dk, der sælger sexlegetøj, er under ombygning, så finder publikum uden besvær hans varer på forskellige deal-sider.
– Det er fantastisk. Folk er blevet helt vilde med vores ”mystery boxes”, fortæller Peter om hittet, hvor kunderne modtager fem-syv stykker erotisk legetøj uden egentlig at vide, hvad de har købt.
Og der er gang i det frække rundt i nedlukkede Danmark.
– Vi har sendt 2200 bokse afsted den sidste måned. Det er en stigning på 50-75 procent, siger Peter.