Du er sikker på, du er alvorlig syg, men du har bare ikke lige tid til at kigge ind forbi lægehuset, og du har faktisk mest af alt bare brug for noget medicin, som du har Googlet dig frem til vil være godt for dig.
Sådan et scenarie vil helt sikkert gøre din læge træt.
Huffington Post har sammen med en håndfuld læger set nærmere på hvilke ting, der især kan irritere din læge.
Kan du genkende voksenmobning? Se med på q.dk og bliv klar over om du eller en kollega er ramt
Jeg har Googlet det
Det er fristende at tjekke på Internettet, hvad de mærkelige plamager på armene kan være, men lad være og nøjes i første omgang med at besøge din læge. Så slipper du for at skræmme dig selv, fordi du tror, du har fået kræft, og du gør samtalen med lægen lettere.
-Der er en tendens til at tro, at 45 minutters søgen på Internettet kan sidestilles med årevis af fuldtids studier og arbejde. Det er en stigende tendens, nu hvor alle har adgang til information døgnet rundt. Men information er ikke viden eller forståelse, som begge kræver objektivitet, balance, et udefrakommende syn og fortolkning, siger doktor David L. Katz, der er direktør for Yale University Prevention Research Center.
Misinformationen gør, at lægen skal på omveje for at få ud af dig, hvad du døjer med og samtidig bruge tid på at få dig til at forstå, at du er galt på den med din egen diagnose.
Jeg er ikke tilhænger af vacciner
Der er en grund til at visse vacciner er brugt i årevis, og at de ikke bare tilbydes, men også anbefales. De redder liv, forklarer forsker i infektionssygdomme, doktor Pritish Tosh forklarer.
Det kan derfor være frustrerende for en læge, hvis patienten eller forældrene til et barn, ikke vil lytte til deres råd og vælger at gøre noget helt andet, fordi de ikke tror på videnskaben eller medicinen.
Prøver du at tabe dig? På oestrogen.dk kan du se de ti dårligste slankeråd, der måske ødelægger det for dig
Jeg har brug for antibiotika
-Nogle patienter kommer til deres læge med en infektion, som de forventer at få noget antibiotika for. Men ved mange infektioner, for eksempel de virale, så vil det løse sig af sig selv, og her vil antibiotika ikke få folk til at få det bedre hurtigere, siger doktor Pritish Tosh.
Han forklarer, at man skal passe på med at misbruge antibiotika, og folk derfor er nødt til at acceptere, hvis lægen siger, de ikke skal have det.
Jeg har ikke lige tid
Din læge kan ikke altid hjælpe på afstand, og bliver du bedt om at komme ind, så bør du prioritere at gøre det. Lad derfor være med at udskyde et besøg hos lægen. Det samme gør sig gældende i forhold til en forestående ferie. Selvom du har travlt med at pakke, og helst vil vente med at besøge lægen til efter ferien, så er det bedre at få gjort med det samme, forklarer doktor Nieca Goldberg, medicinsk direktør for Joan H. Tisch Center for Women's Health.
- Vær sød at prioritere dit helbred, så du kan få en rask og glad ferie, opfordrer hun.
Jeg kan godt ryge, fordi jeg træner
-Dette er klart det værste. Rygning går ikke kun ud over dine lunger, der går ud over hele dit helbred. Nogle mennesker prøver måske at forøge deres motion, eller spiser en diæt med få kalorier, men fortsætter med at ryge, fordi de tænker, at det opvejer hinanden. Men der er virkelig ingen kombination af diæt og motion, der kan overkomme de negative effekter, der er ved at ryge, siger Pritish Tosh.
Mette Skøtt, NewsDesk, Aller Media