Vi kender det alle indimellem. Maven føles oppustet og tung, og man ville ønske at man bare kunne slå en kæmpe prut og alt var godt igen.
Faktisk er oppustet mave et yderst velkendt fænomen, og en nylig undersøgelse har vist, at mellem 16 og 30% af befolkningen lider af det jævnligt. Det må ikke forveksles med ophobning af væske i maven, som er noget helt andet. Men luften dernede er som regel en følge af overskud af gas-produktion eller forstyrrelser af bevægelsen i det muskulære fordøjelsessystem.
Ydermere er det som regel helt ufarligt og kan elimineres eller mindskes ved nogle enkle tiltag, hvis man lider meget af det.
1)
Spis mindre – og langsommere
Tjah, det lyder jo logisk nok, at jo mere man propper i sig, jo mere oppustet bliver man. Tænk bare efter en julemiddag med fed and, flæskesteg, sovs, brunede kartofler og andre lækkerier efterfulgt af ligeså fed risalamande. Ofte har man bare lyst til at sove et par timer end danse rundt om et juletræ.
Så hvis man overspiser får man en oppustethed, men også hvis man spiser for hurtigt. For et andet fænomen er "luftslugning". Når vi spiser eller drikker for hurtigt, så sluger vi luft, som giver oppustethed. Derfor tag mindre portioner og tyg maden grundigt og længe, så bliver man også hurtigere mæt.
2)
Tjek om du lider af mad-allergi
Hvis du spiser mad, som du rent faktisk ikke kan tåle – heller ikke i mindre grad, så kan du også ofte få oppustet mave.
Tjek hos din læge, om du rent faktisk kan tåle: Laktose (i alle mælkeprodukter), æg, fruktose (i mange sødemidler og soyaprodukter) og gluten (i de fleste brødprodukter).
3)
Undgå tyggegummi og sodavand
Der er to former for gas i maven. Den, som bliver produceret af bakterier og nedbryder maden, og den, som fremkommer, når vi sluger luft, mens vi drikker og spiser. Her de to største syndere tyggegummi og sodavand (sukkerholdige eller ej).
Ved at reducere eller droppe ovennævnte vil mange føle oppustetheden hurtigt fortager sig.
4)
Skær ned på "prutte-mad"
Fiberholdige fødevarer er meget sunde, men de giver også ofte luft i maven. Bønner, linser, groft fuldkorn, kål, løg, hvidløg og rodfrugter.
Man skal naturligvis ikke undgå disse sunde kostvaner, men lider man meget af oppustethed, så er især kål og løg gode at reducere indtaget af.
5)
Drik masser af vand og motioner
Ofte skyldes oppustet mave også en mild forstoppelse. Vand (uden bobler) er mirakelmiddel mod næsten alt – også her. Det kan lindre og afhjælpe forstoppelse ligesom motion også kan.
Ved at få gang i blodcirkulationen vil man ofte kunne afhjælpe den oppustede mave.
6)
Gå til lægen
Hvis man lider meget og ofte har ondt i maven, skal man naturligvis konsultere sin læge.