Regeringen og Enhedslisten præsenterer lørdag en ny pakke, som skærper indsatsen mod økonomisk kriminalitet.
Den samlede pakke består af tre punkter:
* Det er muligt at give konkurskarantæne i tre år, hvis man gentagne gange har kørt en virksomhed i sænk.
* Der skal være hårdere straffe for insiderhandel og kursmanipulation.
* Indsatsen skal skærpes over for "kone-finten" - at man forsøger at gemme værdier for kreditorerne ved at overføre dem til hustruen.
Kilde: Morten Bødskov, justitsminister
/ritzau/