FC København kan i aften i Parken mod Steaua Bukarest sikre sig avancement fra Europa Leagues gruppe E, hvis ...
... FCK vinder 1-0.
... FCK vinder med to overskydende mål.
... FCK vinder (uanset cifre) samtidig med, at norske Molde i den anden gruppekamp tager point fra VfB Stuttgart i Tyskland.
Kun Molde er uden chance for at gå videre fra gruppe E, som føres an af Steaua Bukarest med 10 point. Stuttgart er toer med otte point, mens FCK har syv.
Klubberne spiller om at avancere til turneringens 1/16-finaler, hvor der spilles kampe i midten af februar.
Der er kampstart klokken 19.
/ritzau/