Nok er det små beløb, man sætter ind på børnenes opsparing hver måned, men det at pengene står urørt i årtier, gør det muligt at få dem til at vokse. Den vækst giver et større afkast, hvis du selv tager hånd om investeringerne, fortæller Jens Møller Nielsen, der er direktør i Dansk Aktionærforening.
- Hvis du køber bankens standardprodukt, kan du være sikker på, at der er væsentlige omkostninger. Det kan du gøre billigere selv, men det kræver, at du sætter dig ind i nogle basale grundregler, siger Jens Møller Nielsen.
Den vurdering er den økonomiske rådgiver Karsten Engmann Jensen enig i.
- Man skal undersøge, hvad det koster at have pengene investeret via banken - ikke hvad man får stillet i udsigt af afkast. Tager de halvanden procent, løber det jo op over 20 år, siger han.
Den vigtigste grundregel, når man selv investerer, er den, at man altid skal sprede investeringerne.
- Hvis man købte en aktie i et bryggeri det første år, skal man investere i noget helt andet næste gang. Det er det, man i branchen kalder for risikospredning, forklarer Karsten Engmann Jensen.
Faktisk skal man investere mere i de aktier, der ikke har klaret sig helt så godt som andre aktier i ens opsparing. Det er igen for at sprede risikoen, så man har lige mange værdier inden for de forskellige markeder.
Og skulle aktierne falde i værdi, skal man have is i maven og tænke på, at aktien har mange år til at stige i igen.
- En bank kan jo godt at tage 15.000 kroner af opsparingen i løbet af de 20 år, så dem havde du tabt alligevel, siger Karsten Engmann Jensen.
Hvis man ikke vil nøjes med bankrenten, vil bankerne gerne investere børneopsparingen for dig. Det vil typisk ske gennem bankens egne investeringsforeninger, som sjældent er de billigste.
- Det kan være en god idé at starte med at købe op i en investeringsforening, som spreder investeringerne i hele verden. Jeg ville bede om en passiv, global investeringsforening, som er lidt billigere, fordi den ikke forsøger at slå markedet, men bare følger verdensindekset, forklarer Jens Møller Nielsen.
På den måde kan man sprede investeringerne grundigt, inden man senere begynder at købe enkeltaktier, og når man gør det, har han et godt råd.
- I en børneopsparing har man en relativ lang tidshorisont, men mange vil nok også helst undgå de vildeste udsving. Derfor ville jeg gå efter store og relativt stabile aktier, som tjener penge i både høj- og lavkonjunkturer, siger Jens Møller Nielsen.
Eksempelvis vil Novo Nordisk fortsætte med at tjene penge, så længe folk har diabetes, påpeger han.
- En bred investering er cirka seks aktier i forskellige firmaer.
- Hold dig fra obligationer, da renten vil stige de næste år. Det betyder et tab i kursværdien, mens afkastet er lavt.
- Guld er ikke et værdiskabende aktiv i modsætning til firmaer. Derfor vil det ikke skabe den store vækst.
- Handel med valuta kræver stor erfaring. Har du ikke det, skal du holde dig væk.
- Det er de færreste, der tjener ekstra på at sælge konstant. Derfor skal du være tålmodig.
Kilde: Karsten Engmann Jensen
UDVID 
/ritzau/FOKUS