Du kan gøre langt mere for dine hænder end du allerede gør. Jovist, du smører dem hver aften med håndcreme, men der skal mere til, hvis du vil holde dem flotte og unge, skriver Women’s Health.
LÆS OGSÅ: Sådan ændrer din barm sig over årene
Din krops alder afsløres især på dine hænder, fortæller hudekspert Emily Velez. Det skyldes blandt andet, at vi vasker dem ofte og dermed fjerner den naturlige fugtighed, og fordi solenskader bliver meget tydelige på hænderne.
Samtidig taber vi meget fedt og struktur på vores hænder jo ældre vi bliver, og dermed fremstår de mere sarte og knoglede. Det er alt sammen en del af en naturlig proces, men vi kan gøre lidt for at ændre det og beskytte vores hænder.
LÆS OGSÅ: Så nemt gør du din knivblok rent
Brug solcreme
Hænder er mere udsatte i solen, men hvor tit husker vi lige at give dem solcreme på før en cykeltur eller en dag på terrassen? Ikke så tit, så det skal du begynde på og det skal være med en høj faktor, siger dermatolog David Bank, M.D.
Vask nænsomt
Når du vasker dine hænder, så find en meget mild sæbe og brug den. Det kan hjælpe hænderne med ikke at tørre for meget ud og dermed syne ældre. Og husk at bruge gummihandsker, når du vasker op, eller bader dine børn eller kæledyr, for her udsætter du især din hænder, siger David Bank.
LÆS OGSÅ: Tip: Sådan kommer du tættere på en rund numse
Stil en creme ved vasken
Det er en rigtig god idé at placere en håndcreme ved din køkken- og toiletvask. Putter du håndcreme på dine hænder, imens de stadig er lidt fugtige, så vil det trænge godt ind og beskytte dem ekstra meget, særligt i årets kolde måneder.