* Ansatte i Aarhus Kommune må fra 1. marts ikke ryge i arbejdstiden.
* Forbuddet gælder i institutioner, bygninger og på udendørsarealer, der hører til bygninger eller institutioner.
* Det er ikke tilladt at ryge i kommunens transportmidler. Rygning i egen bil er kun tilladt, hvis kørslen sker uden for kommunens matrikel.
* Rygning er forbudt, hvis man bærer uniform eller på anden tilsvarende måde direkte kan identificeres med kommunen.
* Arbejder medarbejderne hjemme, må de gerne ryge, så længe de ikke udsætter kolleger eller borgere for passiv rygning.
* Overtrædes reglerne, vil det medføre en påtale eller advarsel. Ved gentagelse kan overtrædelse medføre advarsel, afsked eller i grove tilfælde bortvisning.
Kilde: Aarhus Kommune
/ritzau/