Danskerne må snart tage afsked med en lille, bronzefarvet mønt.
25-øren er på vej ud af det danske møntsystem, fordi den er blevet for værdiløs i forhold til, hvor meget den koster at fremstille. Det skriver Samvirke, ifølge Dr.dk.
Den bronzefarvede mønt afløste i 1991 den gamle 25-øre med hul i midten.
Kgl. Mønt har spurgt banker og butikker, om de ville komme til at savne den lille 25-øre, hvis den forsvandt. Det ville de ikke - og dermed var møntens skæbne tilsyneladende afgjort.
Det er dog økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen, der skal træffe den endelige beslutning.