Fredag eftermiddag er det atter muligt at køre i S-tog mellem Hundige og Åmarken stationer på Køge Bugt Banen.
Det oplyser DSB.
Togene på strækningen måtte tidligt fredag morgen indstilles på grund af et kabeltyveri ved Vallensbæk. I stedet blev der indsat togbusser, så passagererne alligevel kunne komme frem.
Linje A kører nu normalt hvert 10. minut mellem Hillerød og Hundige eller Solrød Strand, men der kan mangle enkelte tog mellem Åmarken og Solrød Strand, advarer DSB.
Linje E kører hvert 20. minut mellem Holte og Køge resten af fredagen.
/ritzau/