Det var fire centrale punkter i regeringens udspil, der mandag formiddag førte til et sammenbrud i forhandlingerne om udenlandsk arbejdskraft i Danmark.
Det siger integrations- og udlændingeordfører fra Socialdemokratiet, Mattias Tesfaye, til Avisen.dk. Kravene, partiet ikke kan stå inde for, tæller blandt andet:
- Beløbsgrænsen. Regeringen vil sænke den nuværende grænse på 418.000 kroner i årsløn til 330.000 kroner.
- Regeringen lægger op til at lempe på reglerne for udenlandske landbrugspraktikanter. I dag er ordningen skruet sådan sammen, at udenlandske landbrugspraktikanter fra tredjelande uden for EU kan få opholds- og arbejdstilladelse i op til 12 måneder, hvis de er under 30 år, har bestået en sprogtest i engelsk, tysk eller et skandinavisk sprog og har påbegyndt en relevant uddannelse i hjemlandet. Regeringen vil både sløjfe kravet om, at landbrugspraktikanterne skal være under uddannelse og også afskaffe kravet om sprogtest. Derudover vil regeringen hæve alderskravet fra 30 til 35 år og opholdstilladelsens længde fra 12 til 18 måneder.
- Regeringens forslag om at fjerne kravet til at der skal udbetales løn til en dansk lønkonto.
- Også regeringens planer om at modernisere og udvide den såkaldte positivliste, som er en liste over erhverv, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft i Danmark, har Socialdemokratiet anker omkring.
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) beskylder i en pressemeddelelse Socialdemokratiets tilgang til forhandlingerne for at være useriøs. Hun mener, at der ikke har været politisk vilje til at hjælpe danske virksomheder.
- Derfor vil vi i stedet fremsætte et lovforslag med vores initiativer, og så må vi jo tage diskussionen i åbenhed i Folketingssalen. Og så håber jeg, at oppositionen er kommet på bedre tanker og til den tid er parat til at gøre det lettere for virksomhederne at rekruttere den nødvendige kvalificerede arbejdskraft. For det er til gavn for hele det danske samfund, når kloge hoveder kommer hertil og bidrager til vækst, velstand og flere kroner i de offentlige kasser, siger Inger Støjberg i en pressemeddelelse.
Vil lægge egne forslag frem
Men det er langtfra alt, som Socialdemokratiet blankt afviser. 15 af de 21 forslag i regeringens udspil støtter partiet op om.
Mattias Tesfaye er sikker på, at der nok skal komme en aftale om dele af forslagene på et eller andet tidspunkt. Han afviser heller ikke, at man vil forsøge at afsøge muligheden for at danne et flertal uden om regeringen.
- Hvis regeringen selv lægger forslagene frem, vil vi stille et ændringsforslag om, at forslaget om at sænke beløbsgrænsen skal ud. Ellers må vi selv lave et lovforslag. Det ser vi på. Jeg tror nok, at vi skal blive enige om at fjerne de her bureaukratiske benspænd for arbejdsgiverne, siger Mattias Tesfaye.
- Jeg synes, at regeringen tager erhvervslivet som gidsel i det her, fordi de har nogle ufravigelige krav, hvor de siger, det er alt eller intet. De ved godt, vi ikke vil sænke beløbsgrænsen, og så siger de nu, at de ikke kan gennemføre de forslag, der faktisk er konsensus om, fordi de har nogle ideologiske krav om denne her beløbsgrænse, siger Mattias Tesfaye.
Regeringens forslag om at sænke beløbsgrænsen vil gælde for 12 lande: USA, Singapore, Kina, Australien, Canada, Japan, Brasilien, Malaysia, Indien, Thailand, Mexico og Rusland.
Men fra flere partier lyder det, at det smager af løndumping, hvis kravet om årsløn skal sænkes.
- Der er rigeligt med unge i Danmark, der mangler pratikplads, der er ledige, der gerne vil uddannes, og der er mange arbejdsløse i EU. De bør være førsteprioritet. Er der så nogle specialiserede grupper, vi mangler, så må virksomhederne betale den løn, der skal til, siger Mattias Tesfaye til Avisen.dk.
Også regeringens støtteparti Dansk Folkeparti er imod forslaget.
- Regeringens forslag er ikke gennemtænkt og vil åbne for løndumping og for mere muslimsk arbejdskraft i Danmark, og det er vi ikke interesseret i, siger udlændingeordfører Martin Henriksen til Ritzau.