Lærere, sosu'er, sygeplejersker og andre offentligt ansatte, der kommer alvorligt til skade som følge af vold eller uforsvarlig adfærd på jobbet, må i mange tilfælde se langt efter erstatning.
Trods massiv kritik har regeringen været tavs om problemet. Men nu tager Socialdemokraterne bladet fra munden.
Læs også: DF, EL og SF: regeringen gør intet for voldsramte
"Det passer ikke, at vi ikke tager det alvorligt. Det er jo et kæmpe stort problem, når folk kommer til skade i de her situationer," siger arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen.
Lettere at få erstatning for gadevold
Hvis man får nikket en skalle eller bliver slået ned bagfra på åben gade, kan man oftest få erstatning gennem retssystemet, fordi der er tale om en kriminel handling.
Men hvis en skolelev, psykisk syg eller dement ældre overlagt eller ved et uheld forvolder skade på en offentligt ansat, er det vanskeligt at få kompensation for tab af erhvervsevne, tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte.
Enten fordi forsikringen ikke vil betale, eller fordi personen ikke er ansvarsforsikret.
I stedet må ofret nøjes med en mindre erstatning gennem arbejdsskadeloven, hvis de altså ikke politianmelder borgeren.
"Jeg har fuld forståelse for de ansatte, som jo bare er professionelle ordentlige mennesker, som har svært ved at skulle politianmelde et af de stakkels mennesker, som udøver den her form for vold," siger Leif Lahn Jensen.
"Vi forsøger at levere hjælp"
Fagforeningerne har råbt op om problemet i årevis, og flere partier i Folketinget har beskyldt regeringen for at sylte problemet.
Læs også: Hård kritik af regeringen: "Grotesk situation"
Men ifølge Leif Lahn Jensen er Beskæftigelsesministeriet lige nu ved at undersøge problemet.
"Ministeren er ved at kigge på hele arbejdsskadelovgivningen, og afventer lige nu en rapport. Når den rapport så kommer ud, vil vi politisk kigge på, om det her system fungerer godt nok," siger han.
Men er det holdbart, at ansatte skal stævne demente eller skolelever i forsøg på at få den erstatning, som de per automatik ville få, hvis de blev slået ned på gaden?
"Det er en meget korrekt beskrivelse af problemstillingen, men alt andet lige har det altid været sådan, at hvis der blev udøvet vold, skulle det politianmeldes. Det fjerner ikke problemet, men derfor undersøger vi nu sagen nærmere," siger Leif Lahn Jensen.
Regeringen har lige taget taget initiativ til at udvide arbejdsgiverens ansvar over for ansatte til også at omfatte vold uden for arbejdstiden. Hvorfor ikke sikre offentligt ansatte, som udsættes for vold i arbejdstiden?
"Hele arbejdsskadeområdet er en omfattende ting. Jeg mener, at det er det bedste at kigge på hele arbejdsskadelovgivningen for at finde den bedste løsning," siger Leif Lahn Jensen.
Hvad med de offentligt ansatte, som indtil da ikke kan få erstatning?
"Det er frygteligt. Vi kan nok aldrig helt undgå, at det sker. Men hver eneste gang, en ansat kommer til skade i den her situation, er det en rigtig rigtig dårlig historie. Der er mange mennesker derude, som skal have noget hjælp, og det er det, vi forsøger at levere," siger Leif Lahn Jensen.
- Normalt er det arbejdsgiveren, som er ansvarlig for en arbejdsskade. Men når skaden er opstået som følge af vold eller uforsvarlige handlinger begået af en anden person, kan det være meget vanskeligt at få erstatning.
- Så er det nemlig op til skadevolderens ansvarsforsikring at give erstatning for svie og smerte samt tabt arbejdsfortjeneste.
- Men i mange tilfælde er der ikke nogen ansvarsforsikring. Og når der er, vil forsikringsselskaberne ofte ikke dække, hvis der er tale om 'forsætlige skader' - også selv om skaden er forvoldt af børn under 15 år, utilregnelige personer eller demente ældre.
- Det efterlader den offentlige instans Erstatningsansvarsnævnet, men som kun vil betale, hvis der er tale om en kriminel handling.
- Sidste udvej er at stævne personen, der har forvoldt skaden, selv om der ofte er tale om børn, demente eller mentalt handicappede uden formue.