Den 39-årige superstjerne, Ryan Gosling, skal spille hovedrollen i en ny film "Wolfman", som i løbet af de kommende måneder vil begynde optagelserne. Studiet, som er Universal Studios, skal dog lige finde en instruktør til projektet. Her er Cory Finley favorit, efter han succesfuldt instruerede HBO-dramaet "Bad Education" med Hugh Jackman og Allison Janney. Det skriver det amerikanske altid velunderrettede filmmagasin Variety.
Det er forfatterduoen bag Netflix' "Orange is the new black", Lauren Schuker Blum og Rebecca Angelo, som har skrevet manuskriptet til "Wolfman", som dog er pitchet af Ryan Gosling selv.
Derfor er det også oplagt, at det netop er ham, som skal spille hovedrollen i filmen, som forgår i nutiden men har – ikke så mærkeligt – nogle overnaturlige elementer med i.
Hvornår den får premiere – eller præcis påbegyndes optagelser er uvist. Bl.a. pga. corona-pandemien, som stadig raser i USA og udsætter al filmproduktion på ubestemt tid.