Forsinkelser og fusere skal ikke stå i vejen for raket-entusiasterne i foreningen Copenhagen Suborbitals.
Lørdag den 4. august klokken 08.00 skal det være. Håber de.
Efter planen sender amatørrumprogrammet den 178 kilo tunge raket "Nexø II" mere end ti kilometer i vejret i farvandet øst for Bornholm.
Affyringen er et skridt på vejen mod det endelige mål - at få en mand i rummet med en væsentligt større raket.
Men mens målet er klart, er det mindre klart, hvem det egentlig er til gavn for. Det medgiver Mads Wilson, talsmand for Copenhagen Suborbitals.
- Vi bliver meget tit spurgt om, hvorfor vi gør det her, og det bedste svar, jeg kan give er: Hvorfor ikke? Der er ikke noget forkromet formål med det, siger han.
- Vi er en forening - ikke en virksomhed. Det er simpelthen bare for at vise, at vi kan.
"Nexø II" er den mest avancerede raket, Copenhagen Suborbitals har bygget, siden foreningen blev oprettet for ti år siden.
Men raketten har ikke haft noget nemt liv. I hele 2017 blev affyringen udskudt. Tekniske fejl og manglende tilladelse fra den svenske flykontrol var foreningens forklaring.
Den forgangne weekend var den svenske flykontrol på spil igen.
Her var meldingen ifølge Copenhagen Suborbitals, at bekæmpelsen af skovbrande optog de svenske myndigheder i en sådan grad, at de ikke ville prioritere at sikre luftrummet over Østersøen til affyringen.
Så "Nexø II" måtte blive på jorden.
Copenhagen Suborbitals har dog brugt den mellemliggende tid på at forberede sig.
Skib, udstyr og raket har været klar i havnen i Nexø, så det kunne fragtes ud til platformen i Østersøen ved næste affyringsvindue.
- Der er ingen tvivl om, at når man har brugt så mange tusinde timer på at lave en raket, så vil man rigtig gerne se den flyve på et eller andet tidspunkt. Men det ville også være ærgerligt at forcere noget, siger Mads Wilson.
Foreningen fra Refshaleøen i København kalder sig selv rumamatører.
Men det ville være en fejl at tro, at de 50-60 medlemmer ikke har godt styr på stoffet.
Der ligger mange timers arbejde og noget nær professionel knowhow bag projektet, forklarer John Leif Jørgensen, professor ved DTU Space.
- Personer, der har været med i raketklubber, er fremragende kandidater til senere at indgå i virksomheder, der laver nye løfteraketter. Der er en god mulighed for, at de kan få et godt job bagefter, siger han.
/ritzau/