Ritzau
Opdateret kl. 16:49
Lørdag er der kongeligt bryllup på Windsor Castle, når Meghan Markle vies til prins Harry.
Her kan du læse, hvordan dagen forløber.
* Klokken 10.30-12: Gæsterne samles ved Round Tower, inden de går ind i kirken via sydindgangen.
* Klokken 12.20: Den kongelige familie ankommer og går ind ad Galilee Porch.
* Klokken 12.45: Prins Harry og hans storebror og forlover, prins William, ankommer til kirkens vest-trappe.
* Klokken 12.55: Dronning Elizabeth ankommer.
* Klokken 12.59: Meghan Markle ankommer i bil til kirkens vest-trappe.
* Klokken 13.00: Bryllupsceremonien begynder i St. George's Chapel. Prins Harry og Meghan Markle bliver viet.
* Klokken 14.05: Brudeparret kører i karet gennem gaderne i Windsor, inden de 25 minutter senere ankommer til St. George's Hall, hvor dronning Elizabeth er vært for en reception for de godt 600 bryllupsgæster. Receptionen slutter klokken 16.30.
* Klokken 19.00: Prins Charles er vært for en bryllupsfest for 200 gæster på Frogmore House en kilometer fra slottet.
Kilde: The Telegraph.
/ritzau/