Der er glæde i det svenske kongehus.
Prinsesse Madeleine skal nemlig være mor for anden gang. Hun har i forvejen en datter med sin mand, Christopher O'Neill.
Familieforøgelsen sker ifølge kongehusets hjemmeside til sommer.
- Vi er meget glade og glæder os til at byde et nyt medlem af familien velkommen, siger prinsesse Madeleine og Christopher O'Neill i en pressemeddelelse.
Parret, som blev gift i Stockholm 8. juni 2013, har i forvejen en datter, prinsesse Leonore, der blev født 20. februar i år.
Den kommende prins eller prinsesse ventes til verden til sommer og bliver kong Carl Gustaf og dronning Silvias tredje barnebarn.
På Facebook deler det svenske kongehus også det glade budskab. Modsat de danske kongelige er 'kunghuset' yderst aktivt på det sociale medie - også når det gælder delinger af mere private billeder.
Newspaq