Ronaldo i corona-karantæne

Sport
Cristiano Ronaldo kan se frem til 14 dages tvungen pause fra fodbold (Foto: Ritzau Scanpix)

Sammen med resten af Juventus-holdet er stjernen sendt hjem – det sker, efter en holdkammerat er testet positiv for corona

Cristiano Ronaldo kommer ikke til at brillere på banen de næste 14 dage. Hverken til træning eller i kamp.

Sammen med resten af Juventus-holdet er den 35-årige superstjerne blevet sendt i corona-karantæne, da deres holdkammerat, Daniele Rugani, onsdag aften blev testet positiv for corona.

Ronaldo opholder sig ikke i Torino, hvor Juventus har hjemmebane, men er i stedet på sin fødeø, Madeira. Og bliver portugiseren de næste uger.

Ronaldo deltog i Juventus’ kamp mod Christian Eriksens Inter i weekenden, men fløj mandag aften til Madeira, hvor hans mor, Dolores, for tiden er indlagt efter et slagtilfælde. Hun skulle dog være i bedring.

Fodbolden er – ligesom al anden sport i Italien – suspenderet indtil i hvert fald 3. april.