En verdensstjerne gik tirsdag aften til bekendelse.
Under et pressemøde i Rio de Janeiro indrømmede Romario, at han havde havde indtaget et præparat, der optræder på dopinglisten. Den brasilianske fodboldkunstner vidste dog ikke hvilket. Det skriver bt.dk.
- Jeg har udelukkende taget det pågældende middel for ikke at tabe mit hår eller i bedste fald at blive gråhåret, siger Romario til bt.dk.
- Det var overhovedet ikke for at blive bedre på fodboldbanen. Jeg er 41 år og har ikke behov for at bevise noget som helst, siger Romario.
Brasiliens Fodbold Forbund har orienteret Romario om, at han er blevet testet positiv efter en klubkamp. Derfor ønsker forbundet endnu en test, men det er ikke nødvendigt, siger Romario, fordi han allerede har indrømmet at have taget et forbudt middel.
I værste fald står Romario til seks måneders karantæne.