Statsrevisorerne er ifølge Berlingske på vej med en hård kritik af Skats problemer med at opgøre og inddrive den skattegæld, der skønnes at være vokset til 116 milliarder kroner.
Regnskabsrodet betyder nemlig, at der er stor usikkerhed om statsregnskabet, fordi man senere risikerer at skulle justere markant på de skatteindtægter, der er bogført.
Og det ikke er uden betydning, hvis man i Finansministeriet må hive regnearkene frem igen og flytte rundt på en masse tal.
Det forklarer økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet.
- Potentielt kan det godt rykke en del. De samlede restancer er selvfølgelig akkumuleret over flere år. Men i det enkelte år kan det jo meget vel løbe op i et tocifret milliardbeløb, som man bliver nødt til at justere regnskabet med, siger han.
Og selv om staten hvert år kradser mere end 1000 milliarder kroner ind i skatter og afgifter, så er det ikke småpenge.
- Det vælter jo ikke det hele. Men hvis man ser på, at der i forbindelse med finansloven typisk forhandles om nogle få milliarder kroner, så er det da ikke uvæsentligt.
- Så det vil da påvirke de muligheder, der er, og hvad vi kan bruge pengene til, siger professoren.
Han understreger dog, at pengene ikke forsvinder ud af økonomien.
- De bliver bare i nogle borgeres lommer i stedet for at ryge i statskassen. Så der er nogen, der har det mindre dårligt med det her, men staten ender jo med at mangle de penge.
- Det kan betyde, at der er ting, der ikke bliver sat i værk, eller at der er skattelettelser, der ikke bliver givet.
- Derfor bliver det et fordelingsproblem mellem dem, der betaler deres skat og dem, der ikke gør, siger han.
Bo Sandemann Rasmussens opfordring er, at man snarest muligt får løst problemerne med inddrivelsen, så regningen bliver så lille som muligt for staten.
- Når man ved, at der ikke findes noget effektivt inddrivelsesredskab, er der jo også en indbygget risiko for, at folk i højere grad lader være med at betale det, de skylder.
- Og forældelsesreglerne betyder jo også, at gælden på et tidspunkt bortfalder.
- Derfor drejer det sig om hurtigst muligt at få lukket det hul, så man ikke mister flere penge på den konto og samtidig får et mere retvisende billede af statens finanser, siger han.
/ritzau/