Er der liv på Mars? Eller har der været? Det er de helt store spørgsmål, som vi måske snart får svar på. I hvert fald sendes den hidtil mest avancerede robot til sommer afsted mod Mars med den ene mission. Det skriver videnskab.dk.
Rosalind Franklin, som robotten hedder, er anden del af den todelte rummission, ExoMars, et samarbejde mellem det europæiske og russiske rum-agentur. I 2016 blev et modul sendt i omløb om Mars for at scanne atmosfæren for gasarter som metan, der kan være tegn på liv.
Rosalind Franklin er den hidtil mest avancerede rover, der har kørt på Mars’ overflade. Den væsentligste opgave bliver at bore prøver op fra planetens undergrund og undersøge sammensætningen af mineraler. Det kan være med til at fastslå, om der findes en form for liv på Mars – eller om der engang har været det.
Hvis der er liv på Mars, vil det ikke være på overfladen. Atmosfæren på planeten er meget tynd, så strålingen vil ødelægge det liv, der måtte være på overfladen. Til gengæld er der god mulighed for, at organisk materiale ville kunne overleve under jorden, da jord er et effektivt værn mod stråling fra rummet.
Rosalind Franklin sendes af sted på sin 227 millioner kilomter lange rejse næste sommer. Turen ventes at tage mellem syv og otte måneder.