Hvad skulle der være galt med at være elitefeminist?
Sådan spørger den tidligere S-minister Ritt Bjerregaard i en klumme i Ekstra Bladet.
I forbindelse med Kvindernes Kampdag den 8. marts blev der fra flere sider sagt 'elitefeminister' – men det var ikke rosende ment, selvom det burde være det, skriver Ritt Bjerregaard.
Elite betyder en præstation ud over det sædvanlige, forklarer hun. Som når fodboldspilleren Zlatan Ibrahimovic scorer igen, og når skuespillerinden Trine Dyrholm får overrakt sølvbjørnen i Berlin. Og heraf det indledende spørgsmål – hvorfor så ikke elitefeminist?
- Helt åbenlyst er der debattører, der har brug for at svække kvindebevægelsen og prøvet at gøre det ved at hæfte begrebet elitefeminist på mig og andre, der stadig mener, at der skal gøres noget for ligestillingen. Men jeg vil gerne være elitefeminist. Jeg vil gerne være en af dem, der virkelig har gjort noget for ligestillingen – sådan set synes jeg nok, det er lidt upassende at kalde mig elite på det punkt, for så meget har jeg jo heller ikke gjort, men det må der jo være andre, der synes. Så ja, her ser I en elitefeminist, skriver Ritt Bjerregaard i Ekstra Bladet.
Hun nævner blandt andet, at hun vil arbejde videre med sociale, religiøse og kønsbestemte udfordringer, som kvinder med anden etnisk baggrund må kæmpe med.