Da Katy Perrys ægteskab med skuespilleren Russel Brand for nyligt røg på gulvet, havde Rihanna tilsyneladende en del af skylden.
Det fortæller en anonym kilde til engelske The Sun.
Rihanna var dårligt selskab for veninden Katy Perry. Det mente i hvert fald husbonden Russel Brand, der var træt af venindernes mange byture. Så træt, at det var en af grundene til, at han for nyligt søgte om skilsmisse fra Katy Perry efter ikke engang to års ægteskab.
Russel Brand er selv tidligere stofmisbruger og sex-afhængig. Han brød sig derfor ikke om konens flirt med partymiljøet, og det endte med at komme imellem dem.
Knap havde Brand nævnt ordet 'skilsmisse', før Katy Perry ringede til veninden Rihanna for trøst og støtte. Veninden tilbød da også at komme og bo ved den knuste Katy Perry.
"Rihanna var en stor støtte og hjalp virkelig Katy Perry med at falde til ro," siger den anonyme kilde til The Sun.
Kilde: The Sun