Den eksklusive, danske filial af Banque Internationale à Luxembourg har fået et økonomisk rap over nallerne, fordi de ikke kendte identiteten på 32 af deres kunder. Banken siger selv, at der nu er styr på tingene.
Da Banque Internationale à Luxembourg gik ind i det danske marked skrev Berlingske i 2013, at "Luxembourg-bank jagter danske velhavere". Et år efter fik de et hidtil ukendt rap over nallerne af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet for "ikke at klarlægge ... bankens virksomhedskunders ejer- og kontrolstruktur samt legitimere reelle ejere" for "ikke under 32 af bankens virksomhedskunder".
Med andre ord så sagde bagmandspolitiet, at de ikke havde nok kendskab til, hvem de drev forretninger med.
- De har ikke skaffet den dokumentation, man skal have for at vise, at man kender sin kunde godt nok. Og det er simpelthen ikke godt nok, siger Lars Krull, der er seniorrådgiver på Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet.
Han har set bøden til banken på 160.000 kroner, som Efterforskerne på P1 har fået aktindsigt i.
- Jeg synes, det er rigtigt fint, at man giver en finansiel institution en bøde, når de ikke har levet op til reglerne. Fordi mit generelle indtryk er, at danske banker og sparekasser har brugt rigtigt mange kræfter på at leve op til de her regler, siger han til Efterforskerne på P1.
Banken betalte bøden den 8. oktober 2014 - under en måned efter, den var blevet modtaget.
Banque Internationale à Luxembourg Denmarks administrerende direktør Stig Foss ønsker ikke at stille op til interview. Men han forklarer i en mail til Efterforskerne på P1, at banken siden ikke har haft nogle udfordringer.
- Alle 32 kunders virksomhedstrukturer, som du nævner, er der blevet redegjort for. Bøden er betalt, og derefter er sagen lukket uden yderligere spørgsmål, skriver han.
Banken har ikke svaret på, hvorfor de ikke kendte identiteten på mindst 32 kunder. Men Stig Foss bedyrer, at alt er godt i dag.
- Vi gør alt, hvad vi kan, for hele tiden at være opdateret på og følge lovgivningen på området, skriver han til Efterforskerne på P1.
Det er relativt sjældent at banker dukker op på listen af bødebetalere, når det gælder hvidvaskloven. Som Efterforskerne på P1 i går kunne fortælle, så er det langt hyppigere brugtvoksforhandlere, der får hvidvaskbøder.
Så sagen er speciel, for bankerne generelt har godt styr på reglerne, siger Lars Krull.
- For at bakke dem op, der har levet op til reglerne, er det godt, at man går ud og sætter stokken ned, hvor der er nogen, der ikke har gjort de rette bestræbelser i rette tid, siger han til Efterforskerne på P1.