Rengøringsdamen PET-tjekkes, mens cpr-numre flyder

Tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen kalder det et paradoks, at staten kræver stadig flere sikkerhedsgodkendelser samtidig med at IT-sikkerheden sejler. Blandt andet har rengøringsgiganten ISS omkring 500 ansatte, der er blevet sikkerhedsgodkendt, og stadig flere danskere må gennemgå tjek hos PET. (Foto: Colourbox)

Mens cpr-numre flyder på offentlige hjemmesider og de kendtes dankort bliver overvåget, så stiger antallet af personer, der skal sikkerhedsgodkendes på grund af deres job. Tidligere PET-chef kalder det et stort paradoks.

Har du været venner med en rocker, skylder du mange penge væk eller er nogle af dine nærmeste havnet i PETs-register? Så kan du få problemer med arbejdet.

For stadig flere skal sikkerhedstjekkes af Politiets Efterretningstjeneste for at udføre deres job. Det gælder de mange tusinde danskere, der arbejder med opgaver, som kræver hemmeligholdelse.

Det er alt fra IT-medarbejdere i ministerier, til dem der støvsuger om natten hos virksomheder med mange følsomme oplysninger.

Antallet af personer, der har været gennem en sikkerhedsundersøgelse hos PET, stiger stadig. Fra 2011 til 2102 steg det fra 48.699 til 51.416 personer, altså med næsten 3.000.

Det viser tal fra Justitsministeriet, som Avisen.dk har fået aktindsigt i. Året før fra 2010 til 2011 steg antallet med næsten 4.000 personer.

Bliver der flere hemmeligheder?

Der findes sikkerhedsgodkendelser på flere niveauer. PET laver undersøgelsen, og så er det op til arbejdsgiveren at beslutte ud fra den, om medarbejderen kan godkendes.

Stigningen i antallet af sikkerhedstjek undrer og overrasker Hans Jørgen Bonnichsen, der er tidligere operativ chef i PET.

Han forstår ikke nødvendigheden af de mange sikkerhedsgodkendelser og mener, der må være en trang til at klassificere flere ting som hemmelige, samtidig med at man giver flere adgang til dem.

”Men jo flere, der har adgang til hemmelige oplysninger, jo mindre hemmelige bliver de jo,” siger han.

"Statens IT-sikkerhed er hullet som en schweizerost"

Hans Jørgen Bonnichsen mener, at man kan stille spørgsmålstegn ved den effekt sikkerhedsgodkendelserne har. Især set i lyset af den senere tids skandaler med læk af cpr-numre og overvågning af kendtes kreditkort.

”Generelt er statens it-sikkerhed hullet som en schweizerost. Det er et paradoks, at mens man samtidig kræver flere sikkerhedsgodkendelser for at øge sikkerheden, så er det bare, det stik modsatte der sker,” siger han.

Der er mange embedsmænd og it-folk, der arbejder med fortrolige oplysninger i det offentlige eller for private leverandører, der bliver tjekket.

Hans Jørgen Bonnichsen kender flere eksempler på, at virksomheder, der er underleverandører til det offentlige, får stillet krav om, at deres ansatte skal sikkerhedsgodkendes.

Men på grund af ventetiden på sikkerhedsundersøgelsen bliver de nødt til at sætte medarbejdere til at arbejde med fortrolige oplysninger, før de får godkendelsen.

”Så går hele effekten jo af det,” siger Hans Jørgen Bonnichsen.

PET oplyser til Avisen.dk, at man ikke kan sige noget generelt om ventetiden på sikkerhedsundersøgelser. Det er forskelligt, hvor lang tid det tager at skaffe informationerne, og det er afhængigt af, hvor højt sikkerhedsniveau personen skal godkendes til.

Kritik af ventetider

Dansk Erhverv kender også til problemer med ventetider. Markedsdirektør Søren Friis Larsen siger, at de kun kan bakke om om øget sikkerhed, men at der er en helt vifte, det offentlige kan arbejde med for at øge sikkerheden ud over sikkerhedsgodkendelser.

"Men hvis reglerne er sådan, at mange skal sikkerhedsgodkendes, så må det også kunne ordnes hurtigt. Det er ikke første gang, ventetiderne kommer op, men det er problematisk, og det er nødvendigt at få på plads,” siger han.

Det er ikke kun medarbejdere på højt niveau, der skal sikkerhedsgodkendes. Også rengøringsassistenter og dem, der slår græs uden for kasernerne og arbejder i kantinen, bliver tjekket.

Derfor har Servicegiganten ISS omkring 500 sikkerhedsgodkendte ansatte.

De arbejder i virksomheder, der har mange fortrolige forretningsinformationer, og kræver derfor PET-sikkerhedsgodkendelser af dem, når de for eksempel går alene og støvsuger kontorerne om natten.

Sikkerhedstjek af manden med græsslåmaskinen

De medarbejdere, der gør rent, passer de grønne områder og arbejder i kantinerne hos Forsvaret i Vestdanmark er alle sikkerhedsgodkendt af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Og det betyder, at man ikke lige kan rykke rundt på dem.

”Det gør arbejdet lidt mere administrativt tungt, fordi vi skal have godkendelserne fra PET og FE, og det er sværere at flytte medarbejdere mellem opgaver. Men det ved vi, og det indregner vi, når vi byder på den slags opgaver, og som oftest er det ikke problematisk i forhold til kunderelationen,” siger Thea Gade-Rasmussen, Projektleder fra Corporate Affairs i ISS Danmark

ISS havde sidste år én ansat, der ikke kunne sikkerhedsgodkendes, da personen ikke havde opholdt sig de syv år i Danmark, som er kravet for at blive sikkerhedsgodkendt.

faktaboks
Sikkerhedsniveauer

Der findes fire sikkerhedsniveauer herhjemme.

  • Yderst hemmeligt
  • Hemmeligt
  • Fortroligt
  • Til tjenestebrug

Af et svar fra Folketinget i februar fremgår det, at 2.270 personer er godkendt på allerhøjeste niveau, yderst hemmeligt.

Det er PET, som gennemfører undersøgelserne, men det er i sidste ende op til arbejdsgiveren at vurdere, hvorvidt sikkerhedsgodkendelsen kan gives.