René Holten erobrer tredje sølvmedalje ved World Cup

Den danske kajakroer kom tre gange på medaljepodiet ved World Cup-stævnet i Beograd.
René Holten Poulsen vandt søndag World Cup-sølv i Beograd. (arkivfoto)
René Holten Poulsen vandt søndag World Cup-sølv i Beograd. (arkivfoto) Foto: Damien Meyer/AFP

Tre gange i denne weekend lykkedes det René Holten Poulsen at komme på podiet ved World Cuppen i Beograd.

Efter lørdagens andenplads i 1000 meter enerkajak blev danskeren søndag også nummer to i både 500 meter og 5000 meter enerkajak.

Det meddeler Dansk Kano og Kajak Forbund på sin hjemmeside.

René Holten Poulsen duellerede på 500-meter-distancen blandt andre mod tjekken Josef Dostal og spanieren Roi Rodriguez.

Josef Dostal trak dog fra til sidst og sejrede foran René Holten Poulsen, mens Roi Rodriguez blev nummer tre.

Senere søndag var René Holten Poulsen i aktion i finalen i 5000 meter enerkajak.

Her endte det endnu en gang endte med en andenplads, da danskeren sluttede bag hviderusseren Aleh Yurenia.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.