Rekordstore tal: Ansøgningerne til feriehjælp vælter ind

Hos Dansk Folkehjælp står ansøgerne i rekordlange køer for at få økonomisk hjælp til sommeren. De fattige bliver fattigere, mener seniorforsker.
Dansk Folkehjælp forventer at give 3.500 voksne og børn hjælp henover sommeren, så må over 13.000 undvære.
Dansk Folkehjælp forventer at give 3.500 voksne og børn hjælp henover sommeren, så må over 13.000 undvære. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix (arkivfoto)

Rigtig mange børn går lige nu og venter på, at kalenderen viser 1. juli. Der starter skolernes sommerferie nemlig, men for familier ramt af kontanthjælpsloftet er det svært at få sommeren til at være en glædelig tid.

Ansøgertallet til feriehjælp er i år eksploderet, og selvom Dansk Folkehjælp forventer at give 3.500 voksne og børn hjælp henover sommeren, så må over 13.000 undvære. Det skriver Fagbladet 3F.

- Stigningen er et udtryk for, at der desværre stadig er et stort behov. Det er familier, som er økonomisk presset, og som ikke kan komme ud af det, siger Klaus Nørlem, der er generalsekretær hos Dansk Folkehjælp.

I alt har 5.487 familier på overførselsindkomst søgt om feriehjælp til sommeren, hvilket er det højeste hidtil. Klaus Nørlem mener, at kontanthjælpsloftet og 225-timers-regelen kun har gjort det endnu sværere for de pressede familierne at klare sig.

Hos VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, mener de, at de høje ansøgningstal kan skyldes, at flere er blevet opmærksomme på at søge feriehjælp, men også at at flere er blevet fattige.

- Flere analyser tyder i hvert fald på, at den rigeste del af befolkningen - og det er de fleste - er blevet rigere, og at den fattigste del er blevet fattigere. Den tendens ser vi måske afspejlet i ansøgertallet for jule- og feriehjælp, siger seniorforsker hos VIVE, Anne-Dorthe Hestbæk.

Feriehjælp er en måde, hvorpå familier ramt af kontanthjælpsloftet kan få lidt ekstra penge. Hos Børnerådet mener man af den grund, at det er yderst vigtigt at beholde den slags hjælpemidler.

- Nedskæringer rammer altid børnene i sidste ende. Alt det basale skal jo betales først, og så er der ikke altid noget tilbage til at forsøde børnenes tilværelsen med. Hvis ikke børn er i stand til at kunne følge med kammeraterne socialt, risikerer de, at fællesskaberne vender dem ryggen, fordi de ikke passer ind i normen, siger Per Larsen.

Som noget nyt i år er det ikke kun enlige forsørgere, som har kunne søge hjælpen, men også familier med to forsørgere på overførelsesindkomst.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.