Rekordmange ventes at stemme ved tirsdagens midtvejsvalg i USA.
Det mener professor Michael McDonald fra universitetet i Florida, som for New York Times har analyseret den forventede valgdeltagelse.
Han forventer en valgdeltagelse, som USA ikke har set mage til siden 1966.
Ifølge professoren vil mellem 45 og 50 procent af de amerikanske vælgere begive sig til valglokalerne tirsdag.
Det er måske ikke meget set med danske øjne. Og det er lavt sammenlignet med præsidentvalg, hvor valgdeltagelsen ligger over 50 procent og kom helt op på 63,7 procent, da Barack Obama blev valgt i 2008.
Men det er betydeligt højere end midtvejsvalget for fire år siden, hvor kun 37 procent stemte. Fire år tidligere var det 42 procent.
I år har der været høj valgdeltagelse allerede ved de indledende primærvalg, hvor kandidaterne bliver valgt ud. Og vælgerne fortæller om et stort engagement.
Antallet af forhåndsstemmer er højere end ved de fleste valg. Lørdag skrev New York Times, at 31,5 millioner vælgere i 22 stater allerede havde afgivet deres stemme på forhånd. Siden lørdag er tallet steget yderligere.
- Alle disse faktorer peger i samme retning, siger professor Michael McDonald til radiostationen NPR.
Præsident Donald Trump har ført valgkamp for republikanerne til det sidste. Mandag sagde han ved et valgmøde i Tennessee, at medierne vil se midtvejsvalget som en afstemning om ham som præsident.
- Selv om jeg ikke er på stemmesedlen, er jeg på en måde på stemmesedlen, sagde Trump og opfordrede de republikanske vælgere til at stemme.
Også den tidligere demokratiske præsident Obama har talt sig hæs ved valgmøder i de seneste dage.
- Ét enkelt valg udrydder ikke racisme, sexisme og homofobi. Det kommer ikke til at ske ved ét valg. Men det vil være en start, sagde Obama under et valgmøde i Florida.
De første resultater fra midtvejsvalget ventes at være klar kort efter midnat natten til onsdag dansk tid.
/ritzau/NTB
/ritzau/NTB