Rejsekortet har været så udskældt, at en stribe trafikselskaberne i hovedstadsområdet har besluttet at forlænge salget af papirklippekortet i 11 måneder.
- Det er vigtigt for trafikselskaberne, at overgangen til rejsekort sker på en måde, så kunderne er tilfredse med at bruge rejsekort, siger Dorthe Nøhr Pedersen, administrerende direktør i Movia.
- Udskiftningen af klippekortet med rejsekort skal ske på en måde, hvor kunderne står i centrum og kan mærke logikken i hverdagen, siger Susanne Mørch Koch, kommerciel direktør i DSB.
- Det er helt naturligt, at kunder skal vænne sig til nye produkter, men kunderne skal kunne stole på rejsekort, siger Henrik Plougmann Olsen, administrerende direktør i Metroselskabet.
- Vi har en metro, der kører som den køre uanset billettype, siger han til TV2 News.
- Der skal lidt mere til, før vi når i mål, og den tid tager vi nu, siger han efter mødet.
- Vi kan ikke forsvare over for vores kunder, at de ikke kan være trygge ved rejsekortet, siger Henrik Plougmann Olsen.
- Rejsekortet ender med at blive et attraktivt produkt, siger han.
/ritzau/