Rejsekort A/S gemmer oplysninger om alle passagerers rejser i fem år. Hvert eneste tjek ind og tjek ud med rejsekortet og prisen for rejserne ender i en stor database, som siden 2011 har registreret mere end 100 millioner rejser. Tilsammen udgør oplysningerne et mønster over alle kundernes personlige bevægelsesmønster.
Forbrugerrådet Tænk mener, at den femårige opbevaring af kundernes rejseaktiviteter er en alvorlig udfordring af "retten til privatliv":
"Så mange data i så mange år øger risikoen for et data-læk. Fem år er meget vidtgående, og det går ikke. Selvfølgelig skal de opbevare nogle data af hensyn til regnskab. Men de må kunne lave nogle mellemregninger, der gør, at de kan slette bevægelsesmønstrene løbende,"
siger Anette Høyrup, seniorjurist hos Forbrugerrådet Tænk.
843 medarbejdere har ifølge Rejsekort A/S adgang til personlige oplysninger om den enkelte kundes rejser. Med en dommerkendelse kan også Skat og politiet få adgang til registret, skriver Jyllands-Posten.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.