Når det er muligt for medarbejdere at fortælle om strafbare forhold eller mulige problemer, uden at de selv skal give sig til kende, kan flere alvorlige sager komme frem i dagens lys.
Det vurderer Vibeke Westh, næstformand i Region Hovedstadens MED-udvalg, som blandt andet tager sig af opgaver i forbindelse med arbejds-, personale- og samarbejdsforhold.
- Jeg vil tænke, at der er nogle sager, som ikke ville komme frem i det almindelige system.
- Hvis man har været med til at påpege noget, kan man selv blive retsforfulgt, skammet ud eller fyret. Derfor er det ret væsentligt, at man er sikret anonymitet, siger hun.
Region Hovedstaden indførte en whistleblowerordning i oktober 2015, og indtil 1. august 2018 har den ført til beskedne 39 sager.
29 af dem var omfattet af ordningen, hvoraf 20 af henvendelserne ikke har medført sanktioner.
Selv om det ifølge Vibeke Westh ikke er meget, kommer der blandt andet bekymringer om, hvordan penge i regionen bliver brugt, og henvendelser om, at kollegers opførsel ikke er i orden.
- Tit er det økonomi, der ligger til grund for henvendelserne, siger Vibeke Westh.
Ifølge hende kan det være svært for medarbejdere, hvis man ikke kan henvende sig anonymt til en uvildig gruppe, fordi det kan være ens overordnede, man skal klage over.
Formand for Politiforbundet Claus Oxfeldt frygter, at en lignende ordning, der efter planen træder i kraft inden for Justitsministeriets område 1. marts, kan skabe mistillid internt på arbejdspladsen.
- Jeg frygter, at den bliver brugt i stor stil, og at den kommer til at betyde, at folk kigger skævt til hinanden, siger han.
Vibeke Westh har i Region Hovedstaden ikke oplevet, at arbejdsmiljøet er blevet påvirket af ordningen.
- Whistleblowerordningen er en god ting, men den kan ikke stå alene. Det skal samtidig sikres, at ledelsen lytter til medarbejderne og er i tæt dialog med dem og tillidsrepræsentanterne, siger hun.
Det er ifølge regeringen planen, at ordningen skal udrulles til hele det statslige område.
/ritzau/