Regeringen vil introducere en helt ny type folkeskole, der har selvbestemmelse som på privatskolerne, men uden en månedlig udgift for forældrene på mellem 1000 og 2000 kroner.
Det skriver Berlingske søndag.
Den nye type af folkeskole er del af et forsøg med såkaldte selvstyrende skoler, som undervisningsminister Merete Riisager (LA) og minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) foreslår.
Valget har hidtil været begrænset, når forældre vælger skole til deres børn: Folkeskole eller private alternativer.
Forsøget skal løbe over ti år, og alle 98 kommuner i Danmark skal tilbydes at få en skole med i forsøget.
For forældre kan de selvstyrende skoler blive en vej uden om de lange skoledage, der dikteres af folkeskolereformen fra 2013.
De skoler, der kan blive selvstyrende, er eksisterende folkeskoler, som skal søge og få kommunens tilladelse.
De selvstyrende skoler skal have stor frihed i forhold til de bånd, som staten og kommunerne pålægger folkeskoler.
De er heller ikke forpligtet til at følge kravene om understøttende undervisning, lektiehjælp, faglig fordybelse og bevægelse.
- Det her er en ny skoleform, siger Merete Riisager til Berlingske.
- Det handler om fagligheden. De frie grundskoler klarer sig bedre, selv om de får færre penge. Det gælder alle elevgrupper: De stærke-, mellem- og de ressourcesvage. Det er klart, at vi gerne vil lære af det.
Regeringens initiativ er en del af en kommende afbureaukratiseringsreform og et kommende folkeskoleudspil.
De selvstyrende skoler skal fortsat leve op til folkeskolens formålsbestemmelse og de faglige krav, der gælder folkeskolerne.
Eleverne skal fortsat også deltage i de nationale test og obligatoriske prøver. Og så skal de selvstyrende skoler fortsat være distriktsskoler for de elever, som bor i området.
Det betyder, at de selvstyrende skoler ikke får privatskolens mulighed for at afvise elever.
Regeringens håb er, at selvstyrende skoler kan begynde ved skolestart 2019.
Det kræver et politisk flertal, og DF bakker umiddelbart op, SF melder sig klar til at forhandle, S har ikke besluttet sig, og R er imod.
Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, ser regeringens forsøg som en smutvej til at udhule folkeskolereformen.
- Vi har en aftale om, at folkeskolereformen skal evalueres i 2020, og på den baggrund kunne man justere den. Men det hér er et politisk trick, fordi man som minister har lov til at lave en sådan forsøgsordning. Det er usmageligt, synes jeg. Det er sølle politik, siger Claus Hjortdal.
Han frygter, at nogle kommuner vil forsøge at opnå besparelser ved at beskære undervisningstiden.
/ritzau/