Virksomheder skal have en økonomisk bonus, hvis de ansætter nytilkomne flygtninge på samme vilkår som danskere.

Det er udspillet fra regeringen forud for trepartsforhandlingerne, som indledes torsdag eftermiddag, skriver TV2.

Regeringen foreslår, at en virksomhed, der ansætter en flygtning, som har været i Danmark i mindre end et år, skal have 20.000 kroner efter et halvt års ansættelse og yderligere 20.000 kroner efter et års ansættelse.

En virksomhed, der ansætter en flygtning, som har været i landet mellem ét og to år, skal have to gange 15.000 kroner af statskassen.

- Vi skal have langt flere almindelige private virksomheder i Danmark til at påtage sig et ansvar med at integrere flygtninge på arbejdsmarkedet, siger beskæftigelsesminister Jørn Neergaard (V) til TV2.

- Og det ekstraarbejde, der er ved det, vil vi gerne understøtte med en kontant bonus, fortsætter han.

Det bekymrer Dansk Folkepartis retsordfører, Martin Henriksen:

- Det vil betyde, at det bliver mere attraktivt for arbejdsgivere at ansætte arbejdsløse flygtninge frem for arbejdsløse danskere. Og det vil så betyde, at nogen danskere vil komme bagud i forhold til at få et arbejde, siger han til TV2.

Læs også:

LO-boss: Stop med at skære i kontanthjælpen - gå efter skattesnydere

LO's formand Lizette Risgaard er forud for forhandlingerne åben over for regeringens forslag.

- På det her tidspunkt skal man være åben over for alle forslag, der kommer, udtaler hun til TV2.

- Jeg håber, at vi som arbejdsmarkedets parter kan hjælpe med at løse udfordringen, Danmark står i, men det skal gøres på en god måde.

Regeringen advarer imod, at en dårlig integration vil koste de danske samfund mange milliarder.

I en ny beregning udarbejdet af Udlændinge- og integrationsministeriet og Finansministeriet, som Berlingske omtalte tirsdag, vil udgifterne til integrationsindsatsen alene i år være på 6,5 milliarder kroner.

I 2020 vil den udgift vokse til 10,4 milliarder kroner, viser regeringens tal.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ønsker, at trepartsforhandlingerne bliver afsluttet i marts, så Folketinget kan vedtage følgelovgivning inden sommerferien.

Læs også:

"Danskernes arbejdsliv er ikke som politikernes på Christiansborg"