Regeringen vil afskaffe den adskilte forvaltning og administration i de fire største byer.
Det er byer, hvor Socialdemokratiet sidder med den øverste borgmesterpost.
I dag har netop de fire byer en særlig styreform, der betyder, at de har flere borgmestre eller rådmænd med øverste ansvar for hver deres administration og ansatte. Det system vil regeringen afskaffe for at frigøre penge.
- Vi lægger op til en ny styreform i de store byer, så vi gør op med den silodelte forvaltning, der er i dag, siger social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) til Jyllands-Posten.
Ifølge regeringen vil forslaget med "et forsigtigt skøn" samlet kunne frigøre omkring en kvart milliarder kroner, som de fire kommuner kan beholde.
Det drejer sig om København, Aarhus, Aalborg og Odense.
Med forslaget vil både fagborgmestrene i hovedstaden og rådmændene i de tre andre kommuner beholde deres nuværende titler og løn. Men de skal indgå i en ny fælles ledelse af kommunen med borgmesteren i spidsen.
Flere nuværende rådmænd advarer dog imod forslaget. Det vil ifølge dem koncentrere magten hos de fire socialdemokratiske borgmestre, der i dag sidder i spidsen for de fire byer.
- Det er en betoncentralisering af en meget stor del af magten omkring socialdemokratiske bykonger, siger rådmand for børn og unge i Aarhus Kommune Thomas Medom (SF) til JP.
Samme toner lyder fra Venstres rådmand for by og kultur i Odense, Jane Jegind.
- Jeg er bange for, at vi taber noget demokratisk indflydelse, og at kommunen bliver en meget stor mastodont langt væk fra borgerne, siger hun til avisen.
En ekspert vurderer derudover, at det er usikkert, om en sammenlægning af forvaltninger vil kunne levere store besparelser.
- Jeg ville ikke have for store forventninger til sådan en øvelse. Selvfølgelig kan der være enkelte funktioner, som overlapper, men de enkelte politiske udvalg skal stadig betjenes.
- Potentialet for besparelser er i hvert fald behæftet med en væsentlig usikkerhed, siger Niels Opstrup, lektor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet.
Regeringens forslag er en del af en større omlægning af den økonomiske fordeling mellem landets 98 kommuner, der præsenteres torsdag.
Det kaldes udligningsordningen.
Statsminister Mette Frederiksen (S) har tilkendegivet, at de store byer skal betale mere til de mindre.
I regeringens kommende udspil vil 60 kommuner komme til at modtage penge, mens 38 kommuner kommer til at betale.
/ritzau/