Regeringen giver nu en officiel undskyldning til de 22 grønlandske børn, der blev sendt til Danmark i 1951.
Det skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse.
Det sker, efter at en historisk udredning om sagen er klar.
De 22 såkaldte eksperimentbørn var et led i et socialt eksperiment, hvor de skulle lægge det grønlandske af sig og blive en dansktalende elite i Grønland.
Den historiske udredning om børnene blev sat i gang af den daværende VLAK-regering og den grønlandske regering i februar sidste år.
- Jeg har fulgt sagen i mange år, og jeg bliver stadig dybt berørt over de menneskelige tragedier, den rummer, siger statsminister Mette Frederiksen (S) i pressemeddelelsen.
Hun nævner undskyldningen i sin indledende tale til tirsdagens spørgetime i Folketingssalen.
- Hensynet til jer som mennesker blev sat til side. Mange af jer mistede båndet til jeres familier, til jeres slægt, til jeres livshistorie og til Grønland, siger hun.
Til spørgetimen nævner hun også, at hun har mødt en af de personer, der modtager en undskyldning på sit seneste besøg i Grønland.
Mette Frederiksen sagde i sin tale under Folkemødet på Bornholm i juni sidste år, at det første, hun ville gøre som statsminister, var at give en undskyldning til Godhavnsdrengene og "børn, der blev udsat for at blive tvunget til at være danske".
Godhavnsdrengene, der blev udsat for en række overgreb, herunder systematiske tæsk, lussinger samt seksuelle overgreb i perioden fra 1946 til 1976 på et dansk børnehjem, fik en officiel i august sidste år.
Men undskyldningen til de grønlandske børn ville først falde, når den historiske udredning var klar.
- Vi kan ikke ændre fortiden. Men vi kan tage ansvaret på os og undskylde over for dem, som vi svigtede, siger Mette Frederiksen til spørgetimen.
Formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen udtaler:
- Det rører mig dybt at læse om skæbnen for de 22 børn. Deres særlige opvækst fik store konsekvenser for deres forhold til familien og samfundet og ikke mindst for deres identitet som grønlændere.
- Nu her, snart 70 år senere, står vi med Selvstyre, og samarbejdet mellem Danmark og Grønland har udviklet sig meget. I dag står vi som ligeværdige parter, som i fællesskab kigger tilbage i historien og mærker og ser følgerne af datidens politiske beslutninger.
- Vi har og vil altid lære af vores fælles historie, både de gode og de triste sider af historien.
Ud af de 22 lever seks fortsat. Tirsdag har Mette Frederiksen udsendt personlige breve til de seks personer, meddelte hun til spørgetimen.
- Jeg ved godt, at et enkelt brev - og et enkelt ord - ikke kan opveje et helt livs afsavn. Og det er selvsagt dig, der afgør, om undskyldningen kan bruges i dit videre liv, skriver hun blandt andet i brevet.
/ritzau/