Real Madrid har indkaldt til et pressemøde i aften klokken 20 uden at komme med flere detaljer om, hvad der vil ske.
Den spanske storklub oplyser dog, at præsident Florentino Perez vil være til stede.
Pressemødet kan meget vel handle om trænersituationen i hovedstadsklubben, hvor der de seneste uger har været mange rygter om José Mourinho.
Selv om Mourinho fortsat er på kontrakt i Real Madrid, så er han kommet med skjulte hentydninger om, at han gerne vil tilbage til engelske Chelsea, hvor han var træner fra 2003 til 2007.
Samtidig har Paris Saint-Germain afsløret, at Real Madrid gerne vil hente PSG-træner Carlo Ancelotti til Madrid.
/ritzau/